Informationsaften om Integrativ Mindfulness
– Sct. Marias Have, Vejle d. 19. maj kl. 19-21
Mindfulness, eller bevidst nærvær, er en årtusinde gammel træningsform, der på det seneste har fået fornyet interesse. Stadig flere bruger mindfulness som en hjælp til at opretholde eller genoprette psykisk balance, revitalisere hverdagslivet og få kontakt til en stærkere oplevelse af helhed og mening i livet.
Som det ofte bliver sagt er mindfulness enkelt, men ikke let. Det er helt naturligt at man også møder vanskeligheder og modstand på den lang
e bane. Mange oplever at miste motivationen eller støder på udfordringer som de ikke forstår eller ved hvordan de skal håndtere. Integrativ mindfulness hjælper ved at give et sprog for det der sker, og kombinerer den basale mindfulnesstræning med vigtig psykologisk indsigt og konkrete teknikker til at forstå og bearbejde de ting som dukker op undervejs.
Med integrativ mindfulness forsøger man at forankre vågenheden i nærværet med en reel vækst og modning ved at arbejde bevidst med selvindsigten, kvaliteten i de sociale relationer, kropskontakt og med oplevelsen af kontakt med naturen og helheden.
Kom og hør mere om Integrativ Mindfulness, mød Karsten Skipper og hør om kurser og grupper. Der vil være øvelser under vejs og du får mulighed for at stille spørgsmål. Vi holder også en pause med the og lidt snacks i aftenens løb.
Informationsaftenen holdes i Sct. Marias Have, i hjertet af Vejle, hvor også det efterfølgende kursusforløb vil foregå.
Læs mere om Integrativ Mindfulness på www.integrativvejledning.dk
Sted: Sct. Maria, Blegbanken 3-5, 7100 Vejle
Tid: 19. maj kl. 19-21
Entré: 50 kr.
Tilmelding: på mail til Karsten Skipper på mail@integrativvejledning.dk