En-dags workshop om processwork

– hvordan drømmeprocesserne er tilstede i den vågne tilstand og hvordan man kan arbejde med dem

Dagen tager udgangspunkt i inspiration fra Arnold Mindells Process Work og den dertil knyttede shamanistiske ide om at vores natlige drømme er et vindue ind i et drømmelandskab der også er tilstede når vi er vågne, som en større underliggende dimension, der hele tiden skaber og opretholder den konkrete verden vi normalt opfatter som den virkelige verden.

Den shamanistiske begreb om The Dreaming, har rødder i en urgammel animistisk forståelse og i en tid og en samfundsform hvor mennesker lever i et langt mere nært forhold til naturen end vi gør det i vores samfund. Oversat til en moderne procesorienteret forståelse, kan det give inspiration til en revitalisering af moderne psykologi og selvudvikling hvor dialogen med det ubevidste samtidig er en kontakt til vores indre natur og – forhåbentlig også – til en mere levende kontakt med den ydre natur som vi er en del af.

På denne workshop får du en indføring i hvordan du kan bruge nærvær og direkte sansning til at åbne drømmedørene og udvide kontakten til din indre natur.

Vi vil bruge bevægelse, meditation og kreativ udfoldelse til at frisætte energien i aktuelle udfordringer og blive klogere på det vi allerede ved, men alt for let glemmer eller overser.

Deltagelse kræver ingen særlige forudsætninger, men en smule eventyrlyst og kærlighed til naturen vil være til stor hjælp.

Lørdag d. 30. november kl. 10-15

Pris: 800 DKK per person / Studiepris 600 DKK.

Tilmelding; Så hurtigt som muligt på e-mail eller tlf.